Jeg har været i tøjbranchen siden 1998 og efter flere år i butikker som solgte til det voksne publikum, gik det op for mig, hvor meget der manglede et sted til de unge forbrugere. Jeg ville give dem deres helt eget shoppe univers – en butik som havde alle de fede brands og et godt udvalg.
I september 2005 startede min drøm om egen butik med det fedeste tøj til de mest kritiske forbrugere – de unge. Det blev starten på KAOZ, med et navn, som vel meget godt betegner en teenagers liv ☺️
Jeg slog dørene op for første gang i september 2005 i skomagerrækken i Næstved, hvor jeg havde 13 gode år. I takt med, at KAOZ begyndte at vokse sig større så vi behovet for mere plads og i november 2018 åbnede vi i Torvestræde. Butikken er i dag på 158 kvm.